Health & Safety Manager

I Momentum har vi et klart mål om at reducere den globale C02-udledning betydeligt og på den mest bæredygtige måde. Med en innovativ tilgang går vi forrest og er en central spiller på markedet i overgangen fra fossil energi til rene energikilder som vind og sol.

Hvad bliver dine ansvarsområder? 
Dit overordnede ansvar bliver at opretholde og styrke vores engagement inden for kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø samt udvikle og implementere omfattende HS-programmer. Du bliver den drivende faktor i forhold til at bidrage til at skabe en sikker arbejdskultur og minimere risici på tværs af vores drift.

Ud over det er dine arbejdsopgaver blandt andet

  • Udvikling, implementering og vedligeholdelse af HS-programmer.
  • Udførelse af grundige risikovurderinger og identifikation af sikkerheds- og miljørisici.
  • Sikre overholdelse af gældende lovgivning og standarder.
  • Træning og uddannelse af medarbejdere i sikkerhedsprocedurer.
  • Rapportering af HS-præstationer og identifikation af forbedringsområder.

Hvem er vi?
Vi er 140 dedikerede kollegaer fordelt i Roskilde, Lystrup, Bredebro og andre lokaliteter i Danmark & Tyskland. Du vil høre til i Serviceafdelingen, og du bliver en del af et team med dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer. Din primære arbejdsplads vil være på vores nye kontor i Balle uden for Grenaa, men en mindre rejseaktivitet til vores andre kontorer i Danmark må forventes. Den rigtige kandidat kan også ansættes på vores hovedkontor i Roskilde.

Momentum vil gerne være en bæredygtig arbejdsplads og har stor fokus på den personlige og faglige udvikling, fastholdelse og rummelighed af vores medarbejdere. Vi har frugtordning, sundhedsforsikring samt fleksible arbejdstider med work-life-balance, hvor du har mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen. 

 ”Vi er på jagt efter dig, der brænder for procedurer, der er med til at sikre, at alle dine kollegaer kommer sikkert hjem fra arbejde hver dag – vi er et selskab, der vokser, og vi har brug for dine kompetencer”, fortæller Head of Service and Technical Management, Alan Hansen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en stærk baggrund inden for kvalitet, sikkerhed, sundhed og miljø samt ekspertise i risikovurderinger. Du har relevant uddannelse inden for H&S eller beslægtede områder og erfaring med HS-ledelse, gerne inden for vindenergi eller lignende industrier, og dybdegående kendskab til lovgivning og standarder inden for H&S.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV og gerne snarest muligt, da vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Martin Damsø Bruun Head of Operations og direktør for MEWS +4551340274
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Københavnsvej, 81, 4000, Roskilde, Denmark
Momentum Energy Group A/S
Københavnsvej 81
4000 Roskilde
+45 46 33 70 10
CVR-nr.: 28 88 84 30
hr@momentumgreenenergy.com